Firmaet blev oprettet i 1978 af Kjeld Morel, som nu har mere end 45 års personlig erfaring med projektering og tilsyn ved drænprojekter. Kjeld Morel startede dengang sin rådgivningsvirksomhed fra egen privat-adresse, og opførte i 1985 en kontortilbygning, hvor han og de første ansatte rykkede ind.
I 2020 har vi foretaget et generationsskifte hvor Kjelds’ søn, Kent Morel og sin hustru Susanne Morel, nu har overtaget ejerskabet af virksomheden.
Kent har tidligere været ansat i virksomheden, og har gennem sin far fulgt virksomhedens udvikling fra starten.
Selvom Kjeld ikke længere ejer virksomheden, har han stadig sin daglige gang på kontoret.
I dag består virksomheden af 8 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Det er dog disse forskelligheder, der gør vores team stærkt – og du vil altid møde en medarbejder, der brænder for det, de laver.
Vi er konstant i udvikling – både hvad angår rådgivningsområder, optimering af interne og eksterne processer, digitalisering og moderne teknologier, og de bæredygtige aspekter i vores arbejde.
Vi sørger derfor for at efteruddanne os, og arbejder løbende på at få nye perspektiver ind i virksomheden.
Som det seneste, har vi f.eks. i løbet af 2024 specifikt ansat en medarbejder til det formål at optimere flere af vores digitale aspekter, hvilket har optimeret vores daglige arbejdsopgaver på mange fronter.